Korning: 30. januar er der mulighed for at høre den dansk-tyske journalist og samfunds-debattør Siegfried Matlok fortælle på Korning Kro.
Det er Tørring-Uldum Rotary Klub, der har inviteret Matlok til området. Han er født i 1945, fhv. chefredaktør på dagbladet Der Nordschleswiger i Aabenraa og tidligere leder af Det tyske Sekretariat ved Regering og Folketing i København.
Siegfried Matlok er blevet hædret for sin dansk-tyske indsats og indsigt i begge lande, og har bl.a. fået Ebbe Muncks Hæderspris.
Foredraget begynder kl. 18 med spisning. Tilmelding nødvendig til benthenriksen27@gmail.com. Der tages entré.