Tørring: Bilen har aldrig været den oplagte løsning, når Arthur Høiberg skal fra A til B. Så i de sidste godt 30 år har han klaret sig uden, og det kan man sagtens, når man bor midt i Tørring.

- Der er gode offentlige forbindelser herfra, især hvis man skal mod Vejle. Det har altid tiltalt mig at køre med det offentlige, hvis jeg ikke har kunnet tage cyklen, siger han.

Det er dog sjældent, at bussen overhovedet er nødvendig. Fra hjemmet på Sønderbrogade er der nemlig rig mulighed for at handle ind lige i nærheden.

- Der er et godt handelsliv her i byen. Og med mange muligheder, for vi har jo blandt andet fire - eller snart tre - supermarkeder med meget forskellige tilgange, siger han.

Kommer langt på cykel

Arthur Høibergs manglende behov for bilen skyldes også, at han er god til at bruge cyklen. Både på de korte afstande rundt i Tørring, men også når han skal længere væk.

I mange år har han taget cyklen til Hou for at sejle over til Samsø, når han skulle holde ferie med sine to børn. Alt efter ruten er der tæt på 60 kilometer til den østjyske havneby. Og så tager han også cyklen cirka en gang om året, når han besøger Ry Højskole, hvor han er gammel elev.

- Jeg plejer at cykle derop for at deltage i generalforsamlingen, men hvis jeg vælger at blive til den efterfølgende fest, så tager jeg altså ikke cyklen, siger han og griner.

I de senere år er han trappet stille og roligt ned med cyklingen på de lange ruter, men i sommerhalvåret er han især glad for en lille tur rundt om Tørring. Alternativt bliver det til en gåtur i Alsted Skov med en tidligere kollega fra Tørring Skole.

Fra "De" til "dav"

Netop Tørring Skole var grunden til, at Arthur Høiberg, der oprindeligt er fra Roskilde, flyttede til Tørring i 1979. Han havde været på Ry Højskole med sin kone, og der forelskede de sig i Jylland.

- Der var bare noget ved jyder, der tiltalte os. Vi var vant til, at man sagde "De" til hinanden, men herovre sagde man bare "dav" - det var dejligt uformelt, siger han.

Familien flyttede først til Ildved, og Arthur Høiberg fik et job i Fredericia, men inden han skulle starte, fik han i stedet landet et job på Tørring Skole, og de valgte derfor at flytte de sidste kilometer ind til byen.

Med i revyen

Arthur Høiberg arbejdede efterfølgende 33 år på skolen - primært som dansklærer, men også som lærer i flere andre fag. Han ville dog gerne have undervist mere i billedkunst, som han også er uddannet til, men i stedet måtte han udfolde kreativiteten andre steder.

Det blev blandt andet som en del af Gudenå-revyen, hvor han var med i ni år - både som skuespiller, tekstforfatter og kortvarigt som instruktør.

Revyen foregik i et stort cirkustelt, der var proppet med mennesker. En forløsning for holdet bag, der havde brugt mange kræfter på at gøre folk tilfredse. Arthur Høiberg gjorde for eksempel meget for at lave gode tekster, og han husker, at han en enkelt gang blev han sendt ned til den lokale frisør, da skriveholdet manglede den seneste sladder.

- Han havde en hel masse, han kunne fortælle, så han klippede bare løs. Jeg tror aldrig, jeg har været så korthåret, som da jeg kom ud derfra, siger han med et stort grin.